Nærmeste solopgang

Nærmeste solopgang - er følelsen af at vende sig mod solens kraft og naturen når livet føles tomt og meningsløst. Det er kun i de menneskelige tankers verden at meningsløshed og tomhed findes. Det er noget vi finder på for at retfærdiggøre vores dramaer. Når vi ser på naturen og solens kraft - finder vi ro og åbner os for kærligheden igen og igen på samme måde som solen vender tilbage med sin varme igen og igen uden at forvente noget tilbage. Vi søger ubevidst mod nærmeste solopgang.

 

(Skovlind/Skovlind&Hempel)

Kold nat på Vesterbro
Her holder Buddha
i tomgang mens han spør'
Hvad gør du her, hvor skal du hen?

Har aldrig været her før
Har ingen minder
Han smiler mens han si'r
lad os se, lad os se hvad vi finder

Vi kører på må og få
i tågetriste gader
Kun løse hunde render rundt
i det lys vi lod brænde

Et prik af ensomhed
Frostkolde hænder
Han smiler mens han siger
lad os se, lad os se hvor vi ender

Er vejen mørk, er turen lang
til nærmeste solopgang
svinger vi ved første lys
kan du sige mig min ven
er der lang vej igen?


Et neonhjerte hænger
blinker rødt i regnen
Et ur ved Tivoli
hvor tiden spejles i en vandpyt

Et liv i dur og mol
En sang jeg kender
Han smiler mens han siger
Lad os se, lad os se hvor vi ender

Er vejen mørk, er turen lang
til nærmeste solopgang
svinger vi ved første lys
kan du sige mig min ven
er der lang vej igen?

 

Køb

Hos KlickTrack kan du købe mit album eller enkelte sange og singler i

mp3 format - eller i

FLAC format (cd kvalitet). 

Gå til KlickTrack her

Download

Download enkelte sange eller hele albummet på iTunes her 

Lyt

Albummet findes på alle digitale tjenester

Spotify her

Wimp her

TDC PLAY her

Følg
mig!