Lommerne fulde

Sangen beskriver på et mundret og poetisk dansk, at livet er noget, vi kan vælge at leve med krummede tæer, eller vi kan male det med alle palettens farver: synge, elske og drømme

 

( Skovlind / Skovlind )

Med lommerne fulde af drømme og sange
Har jeg intet imod at gi et par vers
Og synge for dem der har noget i klemme
Og dem der har fået livet på tværs

Synge noget smukt for dem der er triste
Og dem der er mere end svære at friste
Med skønhed og for de der ved lyden af sange
Sidder med krummede tæer til det sidste 

Med hænderne fulde af solen der skinner
Har jeg intet imod at lyse på dem
Der har brændt deres fingre og brændt deres broer
Dem der ville være et'er men endte som to'er

Jeg vil skinne på alle der tror de skal liste
Og luske langs paneler for ikke at miste
Jeg vil skinne på alle der ved mindste berøring
Ligger med krummede tæer til det sidste 


Med tankerne fulde af strålende farver
Maler jeg gerne din himmel så blå
At dine øjne kan glemme alverdens forvirring
Og lade flimmeren fra skærmene stå

Jeg maler din morgen med duftende bønner
Og dækker dit bord med blomster der klæder
Og farver dit syn på det sorte og hvide
Mens du strækker dine Krummede tæer

Jeg vil synge noget smukt for dem der er triste
Og dem der er mere end svære at friste
Med skønhed og for de der ved lyden af sange
Sidder med krummede tæer til det sidste 

 

Køb

Hos KlickTrack kan du købe mit album eller enkelte sange og singler i

mp3 format - eller i

FLAC format (cd kvalitet). 

Gå til KlickTrack her

Download

Download enkelte sange eller hele albummet på iTunes her 

Lyt

Albummet findes på alle digitale tjenester

Spotify her

Wimp her

TDC PLAY her

Følg
mig!