Annie's bord

Cover -Stig Skovlind - Annies Bord

Stig Skovlinds danske sange er normalt krydret med eksotiske rytmer og varme stemninger fra bl.a. Caribien og Sydafrika. Men med 'Annies Bord' går han helt andre og nye veje og flirter for første gang med blues-genren.

 


( Skovlind / Skovlind )

Annie drak snaps og røg cecil med curler i håret
Når snapsen gled ned var der noget i  Annie der stod op
Annie havde ikke meget tilovers for hverken gud eller for fanden
Men når folk der manglede noget bankede på  -så blev Annie en anden

Når hun dækkede op
Begyndte hun at lyse
Mens mørket forsvandt
Holdt vi op med at fryse

Der sku' vær' plads til en bums
Der sku' vær' plads til enhver
Der' altid plads til ens strejfer
Altid plads lige her

Hun sagde
Det kunne være din bror
En tilfældig ensom sjæl
Et barn af moder jord
Og det kunne være dig selv
Ved Annies bord 

Annie sprang op og sang i trækosteskaftsmikrofon
Hun spurgte: er i derude - sig mig er der egentlig nogen?
Hun sang om 'manden på risten'  - mens tårerne de stod
Som salte, små springvand af ømhed der lige er sprunget ud

Der sku' vær' plads til en bums
Der sku' vær' plads til enhver
Der' altid plads til ens strejfer
Altid plads lige her

Hun sagde
Det kunne være din bror
En tilfældig ensom sjæl
Et barn af moder jord
Og det kunne være dig selv
Ved Annies bord

 

Annie's Bord - Streaming

Annie's Bord - på Spotify



Find 'Annie's Bord' på alle Streamingtjenester her

Spotify - Singlerne

Følg
mig!