Annie's bord

'Annie's bord' - ny single på trapperne

Her er den autentiske historie om min gamle tante Annie, som dækkede en ekstra plads op ved bordet - ved festlige lejligheder - for som hun sagde - og hun mente det: 'Der skal være plads til en bums'

'Annie's bord' er nr. 3 singleforløber til albummet 'Singlerne' der udkommer senere på året.

Karl-Aage og Annie i et musikalsk øjeblik

Annie var min tante. Hun var eksiltysker flygtet hertil efter 2. verdenskrig. Hun levede sammen med min fars ældste bror
Karl Aage i et af Helsingørs ældste huse. Annie og Karl-Aage levede et meget simpelt liv. Karl-Aage tog lidt småjobs men smuglede ellers cigaretter på Helsingør/Helsingborg færgerne. Han kendte tolderne og de kunne godt lide cigarretter så hans lille sidegeschäft gik stille og roligt. Han var hverken kriminel eller guds bedste barn. Annie gik hjemme og fejede gulvet og hørte radio.

Karl-Aage med dagens avis

Min familie flyttede til Helsingør i 1970. Karl-Aage og Annie boede tæt ved stationen. Min far pendlede til og fra København når han passede sit arbejde som brandmand ved Københavns brandvæsen. Tit når han trissede hjem efter en døgnvagt i København faldt han ind hos Karl-Aage og Annie, som altid havde døren åben. De havde mange gæster, der dumpede ind på helt almindelige dage og tit var køkkenet fyldt med mennesker der røg, drak kaffe, bajere og brændevin. Karl-Aage og Annie boede meget tæt på byens øvrige slyngelstuer så persongalleriet talte bl.a. alle byens løse fugle. Revl og krat. Jeg blev sendt over gaden til 'Inge's Ost' - hvor de når de så mig vidste hvad jeg skulle have. Det var kun et spørgsmål om det var 1 eller 2 flasker Ålborg Akvavit + 1 cola..til mig som betaling for tjenesten.

Hos Karl-Aage og Annie voksede stemningen efterhånden som som øl, snaps, håndmadder og ikke mindst wienerbrød gled ned. Wienerbrød fra dagen i forvejen kunne fås i sækkevis med en stang Cecil som betaling.

Onkel Knud og Annie ved klaveret

Annie var en lille gråhåret dame med krøller og få tænder i munden. Hun talte gebrokkent dansk - næsten uforståeligt - men indimellem blev hun ramt af stor sentimentalitet og hun havde et stort hjerte 'for den lille mand'. Ingen var for skæv til at føle sig velkommen i hendes køkken.

Jeg brød mig ikke særligt meget om Annie. Jeg var vel 7-8 år gammel men blev ikke mødt af hendes interesse eller nogen form for moderlighed. Men når jeg satte de to flasker snaps på køkkenbordet fik jeg et saftigt kindkys og blev rusket i øret.

Dagen toppede når Annie slukkede radioen og gjorde sig klar til sit glansnummer. Hun tog kosten frem og kitlen på og bad om ro. Og så sang hun 'Manden på risten' om en fattig mand der står ved restaurationens køkkendør i kulden og venter på madrester. Tårerne løb ned over hendes kinder og hun følte virkelig smerten hos den udstødte, den der intet har. Det var en kraftig oplevelse. Tit når højdepunktet nærmede sig sneg jeg mig ud i gaden og ind i musikforretningen på den anden side af gaden hvor jeg var en kendt gæst. Jeg lånte et par høretelefoner og prøvede de forskellige stueorgler med deres rytmebokse og baspedaler. Der sad jeg så og klimprede og drømte uden at forstyrre nogen. Arne der havde forretning havde ikke noget imod mit selskab.

Karl-Aage og Annie varmede oftest kun køkkenet op. Stuen blev en sjælden gang taget i brug ved særlige festlige lejligheder. Så dækkede Annie op og gjorde stuen fin og venlig med mange forskellige glas ved hver tallerken. Annie havde en regel som jeg beundrede. Hun dækkede altid op til en ekstra gæst. Hun sagde 'Der skal være plads til en bums'. Den tomme plads har altid boet i mig som en fin erindring om gavmildhed selv blandt folk der selv lever småt.

'Annie's bord' er skrevet med Annie som inspiration. Jeg glæder mig vildt til at dele sangen med dig!

Kh. Stig

 



Blog Arkiv

Følg
mig!