Kender du mig - processen

Stig Skovlind, Mads Løkkegaard og Jakob Groth i Medley Studios

Her er historien bag tilblivelsen af sangen 'Kender du mig'

Jeg mødtes med to for mig helt ukendte kolleger - nemlig Mads Løkkegaard og Jakob Groth i Jakob's studie Medley Studios i November 2014. Jeg havde været så heldig at få opbakning fra DPA (Danske Populær Autorer) i form af en co-writing og produktionssession. Så planen var at møde de her folk og i fællesskab skrive en sang på et blankt stykke papir og færdiggøre en single over 3 dage.  

Det viste sig over den første kop kaffe at vi gik fint i spænd med hinanden musikalsk og i forhold til det de først ord der dukkede op 'Kender du mig' - måske nogle meget præcise ord at arbejde udfra når man tager i betragtning at vi ikke kendte hinanden og hver især gik helt fordomsfrit ind i processen. Vi jammede melodistumperne ud og teksten opstod i det felt af musikalsk arbejde og almindeligt snakkeri der naturligt opstod i forsøget på at lære hinanden at kende. Mens melodien begyndte at tage form - begyndte billederne der passer til udtrykket 'Kender du mig'. 

 Når man på facebook klikker ind på en personlig profil på en person man ikke er forbundet til - står der 'Kender du xxxxxxxx' og vi snakkede frem og tilbage om værdien eller måske tabet af samme der kan tabes af at vi alle kan udgive en version af os selv på de sociale medier. Vi talte om at man kan fremstille drømmen om en selv. På den måde kan ordene 'Kender du mig' blive flertydige og uklare og vi kan derfor i virkeligheden tabe forbindelsen til virkeligheden idet vi forbinder os til hinandens - måske uvirkelige fremstilling af os selv - når vi forbinder os til hinandens sociale profiler på nettet. 

Der ligger en form for ironi i ordet forbindelse. Den tanke fik mig til spontant at at synge ordene 'hver for sig er der kun mig de her dage' og ja det lyder jo logisk - men som poesi kommer eftertænksomheden i spil og pludselig får disse ord et spil der rammer den sandhed  ind - at vi måske skaber større afstand ved at forbinde os med hinandens elektroniske og måske forherligede profiler.

Mine nære analoge venner kommer serveret med morgenhår, forvirrede selvbilleder og masser af ridser i lakken. Derfor er det så rart at være i deres nærvær - for så kan jeg uden at skamme mig det mindste optræde med morgenhår, et forvirret selvbillede og ridser og buler i historikken. Det er et menneskeligt behov ikke at behøve at forstille sig - jeg kalder det at være menneske. Fri af pudder, fri af glam, fri af det flashy. FRI 

Kender du mig - covergrafik



Blog Arkiv

Følg
mig!